A vitamin i mad

A vitamin i mad indtages typisk i form af carotener (fra frugt og grønt) samt retinol (fra animalske produkter).

 

A vitamin er, som du måske ved, et fedtopløseligt vitamin, hvilket kort og godt betyder, at det skal indtages sammen med fedt for at kunne optages af kroppen. Dermed kan personer på ekstreme og langvarige slankekure risikere at have besvær med at optage A vitamin gennem mad, hvis de ikke samtidig indtager kilder til fedt.

Mad der indeholder A vitamin
Et forstadie af A vitamin er carotenoider eller carotener, hvilket er de gule og røde farvestoffer i mange frugter og grøntsager. Og det vil typisk være i denne form, at A vitamin indtages sammen med mad.

Carotener i mad bliver i kroppen omdannet til A vitamin. Frugt og grønt der er rige på carotener, er:

  • Gulerødder (i form af beta caroten)
  • Rødbeder
  • Abrikoser
  • Tomater
  • Bananer
  • Mango
  • Grønkål
  • Papaya
  • Persille
  • Peberfrugter

Ganske vidst indeholder ovenstående ikke A vitamin i sin direkte form. Men når du spiser mad indeholdende carotener, vil kroppen selv omdanne disse til A vitaminer, hvis der samtidig indtages normale mængder af fedt.

En god huskeregel er, at jo mere kraftig den røde eller gule farve er på grøntsagen eller frugten, jo flere carotener vil der være i den. Rødbede, peberfrugt og gulerod er dermed relativt rige på carotener.

Retinol i mad bliver i kroppen omdannet til A vitamin. Retinol findes i animalske produkter såsom:

  • Fiske- og dyrelever
  • Æg
  • Kød
  • Mælk
  • Smør
  • Ost

Skal du ud at rejse, så kig forbi denne rejseside, hvor du bl.a. kan finde en rejsepartner.

Mangel på A vitamin
Ovenstående lister viser ganske klart, hvorfor danskere eller andre i den vestlige verden sjældent har problemer med mangel på A vitamin. Vi spiser nemlig ofte tilstrækkeligt af både carotener og retinol. Derimod ses det nu og da, at mennesker i vores del af verden lider af overindtag af A vitamin. Dette sker typisk hvis man lever af en ekstrem fedtrig og ensidig kost.

I visse u-lande er det sværere at få mad, der er kilde til A vitamin og på verdensplan menes op imod 250 mio. børn i u-landene at have svækket immunforsvar, da de simpelthen ikke spiser den mad giver kroppen A vitaminer. Derudover får de i lange perioder ikke nok fedt, ligesom det ophobede lager af A vitamin i leveren vil være opbrugt.